homegrail.com

Gratis Screening For Hudkræft 2019

Alle borgere mellem 50-74 år i Region Nordjylland modtager en invitation til screening for tarmkræft hvert andet år Tilbuddet gives, da tarmkræft er en af de hyppigst forekomne kræftformer. Sygdommen rammer én ud af 20, og fortrinsvis personer over 50 år. Hvorfor screening? Tarmkræft er en af de hyppigst forekommende kræftformer i Danmark. Det er en alvorlig sygdom, der er forbundet med høj dødelighed. Tarmkræft giver ofte først symptomer sent i forløbet, og symptomerne er ofte uklare. Formålet med screening for tarmkræft er at konstatere tarmkræft i et tidligt stadie, så det er muligt at iværksætte tidlig behandling. Tidlig behandling kan betyde mere skånsom behandling og bedre overlevelse. Ved screening for tarmkræft vil det i nogle tilfælde være muligt at konstatere forstadier til kræft, der eventuelt kan følges og/eller behandles, så kræft ikke udvikles. Der kan være både fordele og ulemper ved screening for tarmkræft. Det er op til den enkelte borger at tage stilling til om deltagelse er relevant.

Gratis screening for hudkræft 2019 playlist

Screening er et tilbud om undersøgelse for en given sygdom eller tilstand, som gives til store befolkningsgrupper, der som udgangspunkt er raske. I Danmark har vi nationale screeningsprogrammer for livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft, samt for en række tilstande og sygdomme hos gravide og nyfødte. Formålet med screeningsprogrammerne er at identificere de mennesker, hvis risiko for at have eller udvikle en given tilstand eller sygdom er så stor, at de bør tilbydes forebyggelse, undersøgelse eller behandling. Sundhedsstyrelsen varetager de nationale screeningsprogrammer, indsamler viden og udarbejder anbefalinger på området. Vi vurderer løbende effekten af screeningsprogrammerne og behandler ansøgninger om nye screeningsprogrammer.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kriterierne for hvornår, man kan iværksætte et screeningsprogram: Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. nationale screeningsprogrammer

• Selve prøvetagningen: Det kan måske opleves som grænseoverskridende og ubehageligt at skulle tage en afføringsprøve og sende den med posten. Hvem bliver inviteret og hvornår? Borgere i alderen 50-74 år skal tilbydes screening for tarmkræft hvert andet år. I perioden 2014-2017 modtog borgere mellem 50 og 74 år med adresse i Danmark første invitation til at deltage i screening for tarmkræft. Fra 2018 modtager borgere mellem 50 og 74 år som udgangspunkt en invitation til screening for tarmkræft hvert andet år. Tidspunktet for modtagelse af invitation afhænger af, om borgeren tidligere har deltaget i screening for tarmkræft eller har indsendt afføringsprøve med spor af blod og har været til yderligere undersøgelse af tarmen. Cirka tre måneder efter borgerne fylder 50 år, modtager de første invitation til at blive screenet for tarmkræft. Borgernes alder ved modtagelse af sidste invitation eller deltagelse i tarmkræftscreeningsprogrammet kan variere fra 71 år og op til godt 74 år afhængigt af fødselsdato.

  1. København k second hand
  2. Gratis screening for hudkræft 2019 free
  3. Jeg æder mig selv som lyng
  4. Klapvogn til lille bil 2017
  5. Gratis screening for hudkræft 2019 time
  6. Gratis screening for hudkræft 2010 relatif
  7. Danske Sultan i Tyrkiet: Jeg er lige så chokeret som alle andre - YouTube
  8. Gratis screening for hudkræft 2019 results
  9. Hvornår slutter påsken
  10. Jysk kirstinehøj tlf

Bliv undersøgt Hvornår har du sidst undersøgt dine modermærker? Har de forandret sig? Er de blevet større? Mørkere? Kend din hud og hold øje med dine modermærker. Finder du mistænkelige forandringer bør du bestille tid hos din egen læge. Ved du ikke hvad du skal kigge efter? På denne webside kan du finde billeder og information om modermærker, modermærkekræft og andre hudkræftformer. Klik her for at se hvor du kan blive undersøgt for modermærkekræft, i forbindelse med den europæiske modermærkekræftdag. Lær Hvem er i risikozonen? Alle kan udvikle hudkræft, uanset alder. Men det forekommer oftest hos personer over 50 år og hos personer, der har opholdt sig meget i solen. Tjek din risikoniveau Tjek Hvor skal du tjekke - og efter hvad Du har brug for et sted med godt lys og et stort spejl. Du skal også bruge håndspejl, stol, hårtørrer, kam og et digitalt kamera eller pen og papir (for at skrive ned, hvad du finder). 1. Kig nøje på ansigtet, især næse, læber, mund, og ører (for/bag). Brug to spejle, hvis nødvendigt.

Du kan selve tjekke dit forventede invitationstidspunkt På kan borgere mellem 50 og 74 år se, hvornår de kan forvente at modtage første/næste invitation til screening for tarmkræft. Følg nedenstående vejledning: Log på med NemID Vælg "Mine sundhedsdata" Vælg fanen "Registreringer" Vælg underfanen "Screeninger" Under "Screeninger" fremkommer "Status for tarmkræftscreening", - Her fremgår det forventede tidspunkt for næste invitation. Hvordan foregår screeningen? Invitationen sendes med fysisk post. Med invitationen følger et prøvesæt, vejledning til at tage en afføringsprøve og Sundhedsstyrelsens information om screeningsundersøgelsen. Selve screeningsundersøgelsen består af en afføringsprøve, der analyses for spor af blod. Instruktionsfilmen "Screening for tarmkræft" på Youtube viser, hvordan screening for tarmkræft foregår. Med invitationen, til at deltage i screening for tarmkræft, følger "Vejledning i at tage afføringsprøve". Når du har udført afføringsprøven, sendes den til Region Nordjyllads laboratorium i en frankeret kuvert, der følger med invitationen.

Kuverten med prøven indleveres på et posthus samme dag, som prøven er opsamlet. Alternativt lægges prøven i en postkasse. Hvis der ved analysen af din prøve findes spor af blod i afføringen indkaldes du til en kikkertundersøgelse af tarmen (koloskopi). Spor af blod i afføringen er ikke ensbetydende med tarmkræft, men det er vigtigt at undersøge, om blodet stammer fra tyk- og endetarmen.

Det betyder, at nogle borgere kan have eller få tarmkræft, selvom analysen af afføringsprøven ikke viser spor af blod. • Uro i ventetiden: Der vil være ventetid til at modtage svar på screeningsundersøgelsen. Derudover vil der være ventetid til eventuelt yderligere undersøgelse af tarmen (kikkertundersøgelse). Ventetiden kan give uro og bekymring. • Overbehandling: Ved deltagelse i screening for tarmkræft kan enkelte borgere få påvist kræft, der i nogle tilfælde ikke ville have vist sig i borgerens livstid. Findes spor af blod i afføringsprøven, indkaldes borgeren til en kikkertundersøgelse af tarmen. Ved en kikkertundersøgelse kan det vise sig, at tarmen ser normal ud på trods af blod i afføringen. Ved kikkertundersøgelsen kan der også påvises polypper, som ikke udvikler sig til kræft. Det skyldes, at de polypper, som kan udvikle sig til tarmkræft, ikke kan udpeges med sikkerhed. Der kan derfor være risiko for, at deltagelse i screening for tarmkræft fører til unødvendig undersøgelse og behandling, der i sjældne tilfælde kan give skadevirkninger.

Sundhedsstyrelsen har opstillet følgende kriterier, der bygger oven på Verdenssundhedsorganisationen WHO's principper for screeningsprogrammer: Screeningsprogrammet skal nedsætte den sygdomsspecifikke sygelighed og dødelighed Sygdommen, der screenes for, skal udgøre et væsentligt sundhedsproblem Sygdommens naturhistorie skal være tilstrækkeligt kendt. Sygdommen skal kunne påvises på et latent stadie eller før den giver symptomer Den anvendte test eller undersøgelsesmetode skal være simpel, sikker, præcis, valideret og acceptabel for deltagerne Der skal være effektive og acceptable metoder til udredning og behandling af sygdommen Gavnen af screeningsprogrammet skal opveje ulemperne Den enkeltes autonomi og integritet skal respekteres ift. deltagelse eller ej. Programmet skal samlet set give en retfærdig fordeling af de anvendte sundhedsydelser Screeningsprogrammets økonomiske omkostninger skal stå i rimeligt forhold til det sundhedsmæssige udbytte Invitationen til screening skal give forståelig og nuanceret information om fordele og ulemper ved at deltage Screeningsprogrammet skal monitoreres og kvalitetssikres Hvordan og hvornår sættes nye screeningsprogrammer i gang?

Er borgeren i tvivl, kan egen læge eventuelt rådgive herom. Mulige fordele ved screening: • Lavere dødelighed af tarmkræft: Opdages kræft i tidlige stadier, er der bedre behandlingsmuligheder. Ved at deltage i screening for tarmkræft kan risikoen for at dø af tarmkræft nedsættes. • Skånsom behandling: Hvis kræft opdages tidligt, er der bedre mulighed for, at der kan anvendes mere skånsom behandling. • Forebyggelse: Ved screening for tarmkræft er det endvidere muligt at opdage polypper i tarmen, der med tiden kan udvikle sig til kræft. Det vil sige, at forstadier til kræft kan opdages og behandles, inden kræft udvikles og giver symptomer. Mulige ulemper ved screening: • Falsk alarm:Viser screeningsundersøgelsen (analyse af afføringsprøven) spor af blod, er det ikke ensbetydende med tarmkræft eller anden alvorlig sygdom i tarmen. Blodet kan stamme fra hæmorider eller rifter. • Falsk tryghed: Screening for tarmkræft foregår ved at analysere en afføringsprøve for spor af blod. Det er den bedste og mest simple screeningsmetode på nuværende tidspunkt, men den er ikke helt sikker.

August 28, 2021, 5:27 pm