Se samtlige kandidater i vores film: Læs mere om de 17 herregårde Jylland Bidstrup Bidstrup er et storslået barokanlæg med en trefløjet, hvidkalket, hovedbygning fra 1698 omgivet af et lukket anlæg af store rødmurede avlsbygninger. Anlægget er gennemgribende ombygget fra 1755 af Århus-bygmesteren Nicolaus Hinrich Rieman, der skabte det meste af anlæg, man kan se i dag. Se mere på The Danish Club. Clausholm Syd for Randers ligger Clausholm, et af de bedst bevarede barokanlæg herhjemme, med en hovedbygning fra 1686. Stedet blev i 1718 købt af Frederik d. 4. efter at han havde giftet sig "til venstre hånd" med Anne Sophie Rewentlow. Efter kongens død blev hun forvist fra hoffet og boede i eksil på Clausholm. Se mere på The Danish Club. Frijsenborg Ved Hammel i Østjylland ligger en af landets mest imponerende herregårde i såkaldt historicistisk stil. Her skabte arkitekt Ferdinand Meldahl mellem 1859 og 1867 en hovedbygning i renæssance-stil. Stedet er inspireret af fransk renæssance og er et studie i murkunst med pyntede vinduesindfatninger, frontoner, profilbånd og gesimser.
Omvisninger Hele sommeren kan man hver søndag og på udvalgte torsdage komme på omvisning på Glyptoteket. Vær opmærksom på, at der kun er plads til 10 personer på hver omvisning og billetterne uddeles på dagen i billetsalget og kan ikke forudbestilles. Picnic i Glyptotekshaven Glyptotekets café Picnic udvider og åbner den 1. juli en lille filial i Glyptotekets baghave. Hele sommeren kan du nyde lækker kaffe, croissanter, frokost, kage og kolde drikkevarer i en af Københavns smukkeste haver. Hold en pause mellem havens skulpturer og blomster.
TEKNOKRATVÆLDE: Det er holdninger og værdier, som skal styre i et demokrati. Ikke statistik, skriver Isabella Arendt. (Foto: Colourbox) KOMMENTAR: Tvangsansættelser af borgere i politik og andre teknokratiske vrangforestillinger i ny bog udviser en grundlæggende misforståelse af demokratiets anatomi, mener næstformand i Kristendemokraterne Af Isabella Arendt Næstformand i Kristendemokraterne I bogen "Tæm Eliten" argumenteres for, at der skal være et borgerting, som med tvang skal ansætte borgere som politikere baseret på statistik. Det er teknokrati af værste skuffe at ville styre et land ud fra uddannelse, køn og alder. Demokrati er styring baseret på holdninger og værdier uden at skele til disse udefrakommende faktorer. Jeg kan forstå på debatten om bogen, at forfatterne ikke mener, at Folketinget er folkeligt nok. Der er for mange akademikere valgt. Det er åbenbart at problem, at der ikke er nok faglærte på tinge. Og det er et problem, at de få valgte faglærte har sværere ved at begå sig end akademikerne.