homegrail.com

Samfundet I Vikingetiden

Gå sammen i grupper på 5 og find et sted med god plads, og hvor I kan høre hinanden. I skal nu undersøge pladsen i samfundet for 5 personer fra vikingetiden. Fordel de følgende 5 personer blandt jer: Trællen Krigeren Bonden med det lille landbrug Storbonden Storbondens kone Når I er blevet enige om, hvem der er hvem, læser I reglerne for spillet.

Samfundsorden i vikingetiden

Vikingesamfundet var inddelt i tydelige sociale lag. I samfundets top var stormændene, i midten bønderne og i bunden slaverne. De mest velstillede og de laveste i samfundet levede for en stor dels vedkommende sammen. Samfundets store skel gik mellem fri og ufri, men også mellem rig og fattig. Og ikke mindst mellem mand og kvinde. I vikingetiden var æren, familien og slægten altafgørende, og samfundet var bundet sammen af traditioner og normer. Blev normerne brudt, mistede man æren og samfundets anerkendelse. Den personlige ære blev opnået gennem særlige egenskaber som for eksempel fysisk mod, dygtighed, gavmildhed og ikke mindst kammeratskab. I kristen tid blev kirke- og brobyggeri også tilføjet som gode egenskaber. Eftermælets evige betydning var vigtigt for vikingerne. Hvis man havde æren og ryet i behold, ville ens navn aldrig blive glemt: Slægt dør, man selv dør, dø skal gods og guld; et ærligt navn skal aldrig dø, et man vandt ved sit værk (Hávamál strofe 77). Leveregler Det store eddadigt Hávamál giver i modsætning til vikingetidens mange heltedigte om krigeriske bedrifter en lang række praktiske leveregler i dagligdagen.

  1. 39 skostørrelse usa open
  2. Sota sushi århus take away menu
  3. Hvem er min ærkeengel 3
  4. Hvordan var samfundet i vikingetiden
  5. Vikingetidens samfund
  6. Holdbarhed på vakuumpakket røget ål

Samfundet

Omkring midten af 900-tallet får vi igen informationer om Danmark fra de skriftlige kilder. Det skyldes både de kristne missionærer i Norden og beskrivelser af grænsestridigheder mellem Danmark og den tyske kejser (frankerriget var nu blevet opdelt i tre riger, herunder et tysk). Med Gorm den Gamle indtræder Jellingdynastiet og herefter er der ikke længere huller i den danske kongerække. Gorm den Gamle døde ca. 958, hvorefter sønnen Harald Blåtand blev konge. Om Gorm har hersket over hele det danske område eller blot Jylland er usikkert. Men ved hans død skriver Harald Blåtand på den Store Jellingesten, også kaldet Danmarks Dåbsattest, at han "vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne. " Harald Blåtand og Svend Tveskæg Harald Blåtand fik opført de geometriske ringborge. De er, for deres tid, et enormt stort anlægsarbejde. Samtidig udbyggedes Danevirke og den 800 meter lange Ravning Enge-bro over Vejle Ådal blev opført. Disse arbejder er tolket som led i forsvaret af Danmark mod den tyske kejser, Otto d. II (973-83), som angiveligt angreb Danmark og Harald Blåtand.

I løbet af 700-tallet begyndte frankerne dog at blive interesserede i Danmark og de frankiske årbøger kan derfor bruges som kilde til at undersøge hvordan danernes samfund var og udviklede sig. Frankernes interesse for de nordlige områder mod nord, var især af religiøse årsager. Man begyndte en missionærvirksomhed og de kristne munke der besøgte Danmark, nedskrev hvad de oplevede. Organisering af Riget Fra arkæologien ved vi, at der sker nogle spændende ændringer i Danmark i 700-tallet. Ribe grundlægges ca. 705, Danevirke bygges i starten af 700-tallet og bliver markant forstærket i 737, Kanhave-kanalen graves i 726 og Hedeby grundlægges senest 808. Omfanget af disse arbejder viser, at der må have været stærke og styrende hænder bag. Muligvis har det været høvdinger og småkonger fra Jylland der har stået for byggeriet og bydannelsen, måske konger der har hersket over hele Danmark. I anden halvdel af 800-tallet mister frankerne interessen for det danske område, og vi ved derfor meget lidt om kongemagten i denne periode.

Jarl går i krig og kommer til at eje 18 gårde. Han gifter sig med Erna, og de får sønnen Konr (red. "konge") den Unge. Konr bliver gift og får et kongerige. Rigs rejse blandt menneskene resulterede i de tre sønner: Træl, Karl og Jarl, som blev stamfædre til henholdsvis trællene (slaverne), bønderne og stormændene.

Hvordan var samfundet i vikingetiden

En anden tolkning er, at de blev brugt i den borgerkrig der herskede mellem Harald og hans søn Svend Tveskæg der ville have tronen. Svend Tveskæg vandt krigen og erobrede derefter også England. I takt med, at kongemagten blev stærkere og kristendommen fik bedre og mere magt, kan man begynde at tale om en egentlig statsdannelse i stedet for en kongemagt. Med den kirkelige organisation, som kongen var stærkt allieret med, begyndte man at få embedsmænd, der kunne varetage kongens interesser. Det var skriftkloge og munke. Konger og byer Bydannelsen og kongemagten hænger stærkt sammen. Byerne tiltrak handel, hvilket gav skatteindtægter og velstand. Derfor var det vigtigt for kongen at grundlægge og støtte byerne. Vi ved fra de frankiske kilder, at en dansk konge, kaldet Godfred, i 808 angreb Reric, som var en handelsplads i Nordtyskland. Godfred tvangsflyttede handelsfolkene og håndværkerne fra Reric til Hedeby. Sikkert for at udkonkurrere Reric og skabe større rigdom i Hedeby. Og måske skal de mange vikingetogter til England og Frankerriget ses i et lignende lys?

Samfundets opbygning Vikingetidens samfund var hierarkisk opbygget med kongen i toppen omgivet af en aristokratisk elite. En lille gruppe mennesker, som var meget velhavende og ejede meget jord. Det var samfundets top, der satte sig de tydeligste spor i de kilder, som danner grundlaget for nutidens kendskab til vikingetiden. Det er derfor også den gruppe, vi i dag ved mest om. De frie De frie folk udgjorde størstedelen af samfundet. De fleste var bønder, men denne gruppe rummede alle samfundets lag. Fra de fattige jordløse til det rige aristokrati, som ejede enorme mængder af gods. Som fri mand nød man godt af den beskyttelse, som kongens lov gav. Man måtte bære våben, og man havde ret til at blive hørt på tinge. Det bevægelige samfund Til gruppen af frie mænd hørte også håndværkere, jægere, professionelle krigere og købmænd. De kunne enten tage tjeneste på de store gårde, eller de kunne rejse rundt til markederne for at sælge deres varer og tjenesteydelser. Denne gruppe var mere mobile end andre dele af samfundet og kunne derfor udnytte de muligheder, som den stadig mere avancerede samfundsstruktur kunne tilbyde.

  1. Kampe 1 division fodbold
  2. Tidlige tegn på graviditet uge 3
September 2, 2021, 5:21 am