Ved ækvator er dagens længde næsten konstant 12 timer, mens dagens længde i Danmark varierer mellem 17 timer og 27 minutter ved sommersolhverv og 6 timer og 56 minutter ved vintersolhverv. Argument #3: Sommertid gør os syge Et helt andet argument mod sommertiden er, at den potentielt kan gøre os syge. Søvnmangel i sig selv har længe været kendt som værende livsforkortende, men en række undersøgelser har vist, at særligt mandagen efter overgangen til sommertid byder på flere selvmord og flere hjertestop. Argument #4: Sommertid dræber dyr Et andet meget brugt argument er, at overgangen til sommertid slår flere dyr ihjel. Dyrene kender nemlig ikke klokken, så n år urene skal sættes en time frem, forstyrrer det deres døgnrytme. De er vant til, at de har vejene for sig selv indtil myldretiden, men pludselig kommer bilerne en time tidligere, og flere dyr end normalt bliver ramt. Omkring daggry er dyrene aktive, fordi de skal ud for at finde føde, hvilket ofte betyder, at de skal krydse en vej.
Søndag morgen vil mange danskere få stjålet en time af deres skønhedssøvn. Samtidig kan de solhungrende glæde sig over, at solen går ned en time senere, end den har gjort i løbet af det seneste halve år. Den er god nok: Det er blevet sommertid, og urene skal stilles en time frem. Det kan dog snart høre fortiden til, at viserne skal flyttes frem og tilbage på halvårlig basis. I EU -Parlamentet er der flertal for, at sommer- og vintertid er passé, og at man i stedet skal gå over til et tidssystem med én fast helårstid i EU -landene. EU-ændring strandet Efter planen skal urene i EU stilles om for sidste gang i 2021. Noget tyder dog på, at det ikke bliver tilfældet. I løbet af det seneste år er der ikke sket mærkbare fremskridt i forhandlingerne mellem EU -landene, som er næste trin i at afskaffe sommer- og vintertid. Det skyldes, at medlemslandene ikke er blevet enige om en fælles holdning til, hvilket tidssystem som skal erstatte det nuværende. Det siger Marianne Vind, medlem af EU -Parlamentet for Socialdemokratiet.