Og med positive tilkendegivelser fra også de resterende fire partier i Folketinget, Socialdemokratiet, SF, Venstre og De Konservative, tegner der sig pludselig et massivt politisk flertal bag en afskaffelse af paragraffen.
Blasfemiparagraffen blev indført i 1866, men har kun sjældent været taget i brug. Blot to gange har den ført en dom med sig, senest i 1946, og et stigende antal kritikkere både i samfundet og i det politiske system ønsker den afskaffet Blasfemiparagraffen er paragraf 140 i straffeloven. Ordret lyder den: "Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. " Den blev vedtaget i sin nuværende form i 1866 (og var dengang §156). Kun Rigsadvokaten, og ikke lokale politimyndigheder eller statsadvokaturer, kan rejse en sag. Kun to domme Paragraffen sigter imod at undgå offentlig forhånelse af religion. Selvom man kan forestille sig, at det ofte er sket, er der kun to gange i løbet af historien blevet fældet dom på grundlag af paragraffen. Første gang var i 1938, hvor en gruppe nazister havde omdelt løbesedler, der beskrev, hvordan der i jødernes Talmud (lærde jøders kommentarer til Toraen) kunne findes legitimation for overgreb på ikke-jødiske piger.
Men anklagerne er i alle tilfældene frafaldt inden de nåede i retten. Jens Jørgen Thorsen provokerer Flere gange har det været multikunsteren og provokatøren Jens Jørgen Thorsen, der har været i centrum. I 1973 planlagde han at lave en Jesus-film med støtte fra Det Danske Filminstitut. Mange anså filmen for at være blasfemisk - ved bl. a. at skildre Jesus som forfalden til druk og seksuelle udskejelser -, hvilket førte til demonstrationer og til, at der blev indsamlet 5000 underskrifter imod filmen og endda til fordømmelse fra Paven. Man valgte derfor at udsætte filmen for i mellemtiden at undersøge, om manuskriptet var i modstrid med blasfemilovgivningen. Der blev ikke rejst anklage. I 1989 bevilligede Det Danske Filminstitut til et nyt Jens Jørgen Thorsen-projekt, som blev realiseret med filmen Jesus vender tilbage fra 1992. I filmen vender Jesus tilbage til Jorden i år 2000, hvor han blandt andet forelsker sig i en kvindelig terrorist. Heller ikke her blev der anlagt sag. I mellemtiden gjorde Thorsen sig i 1984 også bemærket ved at have tegnet den korsfæstede Jesus med erigeret lem på en bygning ved Birkerød Station.