homegrail.com

Rumrejsen År 2001

Undervejs viser det sig dog, at den opfører sig lige selvstændigt nok. Filmen slutter med en meget original genfødselsscene på Jupiter. Skal man rumme filmen, må man forholde sig til den på flere niveauer. Det ene er det kunstneriske lag. Filmen er en fantastisk æstetisk oplevelse. De smukke billeder og rammer, den fantastiske brug af musik og stilhed, den gennemførte brug af tidens ypperste indretningsdesign og de grænseoverskridende opfindsomme filmiske teknikker afslører en genial filminstruktør. Flere gange bliver man inddraget i rumrejsen, så at man selv føler sig med på rejsen. Får man ikke andet ud af filmen, er dette sansebombardement en oplevelse i sig selv. Det er som at gå på et kunstmuseum med det ene fantastiske billede efter det andet. Kubrick forstår at bruge ny abstrakt musik på en måde, som åbner døre til et ellers lukket musikalsk univers for mange. Til det hele lægges Keir Dulleas fremragende præstation som astronauten Dave Bowman i filmens anden halvdel. Et andet lag er det filosofiske.

Biblioteket anbefaler: "Rumrejsen år 2001" | Gentofte Bibliotekerne

Budskabet er lidt dunkelt, men jeg opfatter filmens hovedtema som forholdet mellem menneskets udvikling og de tekniske "fremskridt". Som så mange andre science fiction-film er der en dyb fascination af de tekniske landvindinger, og der fremgår tydeligvis en drøm om at forene menneskelig ånd og bevidsthed med teknikkens muligheder. Dette skal nok også ses i lyset af, at filmen blev lavet lige omkring den tid, da de første mennesker nåede til månen. Men samtidig lægges der ikke skjul på, hvor svært dette projekt er. De forskellige historier bindes sammen af en sort, firkantet monolit, som dukker op og fungerer som en slags indgangsportal til et højere stade af erkendelse. For mig at se er dette tema set i kristent lys tragisk. Det afspejler den gamle ursynd om mennesket, som ønsker at blive som Gud selv. I denne film får teknikken rollen som det kundskabets træ, mennesket ikke kan lade være med at pille ved. Det kommer også frem i filmen, men alligevel fylder et optimistisk håb på en paradisisk fremtid, hvor menneske og maskine er i harmoni med hinanden, mest.

Med andre ord: Filmen er både elsket og hadet, fordi den åbner for, at den enkelte kan tolke det, der ligger lige for. Lige i Kubricks ånd. Umiddelbart, er filmen i sig selv en monolit en næsten uforklarlig og uforståelig genstand. Dog er der tydelige budskaber, der, via de forskellige tekniske virkemidler, som var anvendelige i 1968, og de fortælletekniske kneb, bliver forståelige. Kubrick var genial på både den filmiske billedside og den fortælletekniske side. En intelligent filminstruktør, der evnede at omsætte sin viden om det at fortælle historier i billeder, så det kompositoriske fremstod i en særklasse med dybde, uovertruffen symbolisme og gennemgribende perfektionisme. Kubrick selv var et menneske med en udpræget høj perfektionisme, der ikke accepterede præstationer af middelmådig karakter. I Kubricks film blev alt og alle, der havde indvirkning på resultatet, udsat for et enormt pres - nøjagtig som det pres, Kubrick lagde på sig selv, hvilket var tydeligt i Kubricks arbejde med filmen Eyes Wide Shut, der blev optaget henover to år, fra 1996 til 1998, og derefter gennemgik en efterbehandling på et år frem til premieren i 1999.

Og så føles den stadig som en teknologisk tour de force. Effektpioneren Douglas Trumbull har skabt en detaljeret og virkelighedstro fremtid i tæt samarbejde med NASA, der året efter filmens udgivelse sendte de første mennesker til månen. Kubrick var en genial æstetiker, og han skabte nogle af sine smukkeste, mest forførende og millimetersymmetriske billeder i denne film. Det gælder ikke mindst hen imod den psykedeliske fjerde del. 2001: A Space Odyssey ramte perfekt ned i tidsånden. Mens rumkapløbet i aviserne og Star Trek i flimmeren havde fået amerikanerne til at spejde mod stjernerne, gjorde modkulturen det hipt at få farmakologisk hjælp til at spejde indad. "Det ultimative trip, " stod der på plakaten, og da Bowman forlader Jupiter mod stjernerne, er det præcis, hvad man får. Astronautens rejse gennem kalejdoskopiske, farverige lyskonstellationer for at ende i et victoriansk sovekammer er blevet analyseret og fortolket i et halvt århundrede, uden at nogen har knækket koden. Det er en fascinerende og frustrerende afslutning, der skal sætte vores hjerner i gang og få os til at undre os.

Rumrejsen år 2001: En misforstået film | fyens.dk

Science-fiction kan måske bedst oversættes (læs: forstås) med fantastisk (natur)videnskabelig fiktion. Og netop derfor er Rumrejsen år 2001 en film, der skal forstås som sådan - og for intet andet. Grunden til misforståelser og negativ kritik af Stanley Kubricks film ligger blandt andet i den manglende viden om, hvad genren egentlig dækker over. Alfred Hitchcocks begreb, kaldet McGuffin, kan til dels sammenlignes med de uafsluttede elementer af Kubricks mesterværk, som så ofte har været argumentet i den negative kritik af filmen. Grunden til, at Hitchcocks manglende og uafsluttede elementer ikke modtager kritik, er hans, trods alt, traditionelle komposition samt det faktum, at selve den McGuffin, der bliver brugt, ikke har nogen egentlig betydning for selve historien. Den traditionelle komposition mangler i Rumrejsen år 2001. Og det er tiltænkt på den måde. Kubrick afslutter aldrig mysteriet om monolitten (eller måske er det i virkeligheden monolitterne? ). Men spørgsmålet er, om det også er nødvendigt for at forstå indholdet.

Efter mødet med monolitten, finder en af aberne ud af at bruge en knogle som kølle, først til at knuse andre knogler der ligger på jorden, og senere bruger han og de andre aber deres nyfundne våben til at banke en fjendtlig abe til døde. I et berømt match cut bliver der klippet fra knoglekøllen, der slynges op i luften, til et rumskib, der elegant glider gennem rummet. Filmen springer her i tid frem til år 1999, hvor Johann Strauss den yngres vals An der schönen blauen Donau akkompagnerer en scene med et rumfartøj, der ankommer til en rumstation i kredsløb om månen. Om bord på fartøjet er videnskabsmanden Dr. Heywood R. Floyd, der efter ankomsten til rumstationen møder en gruppe russiske kolleger og sætter sig ned for at snakke med dem over en drink. Floyd fortæller, at han er på vej til månebasen Clavius, og videnskabsmændene udspørger Floyd om nogle rygter om, at man ikke kan få kontakt med månebasen, og at der skulle være udbrudt en epidemi på basen. Floyd nægter at kommentere på rygterne med henvisning til sikkerhedsrestriktioner.

  • Rumrejsen år 2001 relative
  • Det glade vanvid århus
  • Holde ænder i haven home
  • Rumrejsen år 2001 also sprach zarathustra

Rumrejsen år 2001.html

500. 000 Fortsættes i 2010: Den anden rumrejse Nomineringer og priser National Board of Review: Top Ten Films, Kansas City Film Critics Circle Award for Best Director, Kansas City Film Critics Circle Award for Best Film, Hugo Award for Best Dramatic Presentation, David di Donatello for bedste udenlandske produktion, Oscar for bedste visuelle effekter, BAFTA Award for Best Sound, National Film Registry Links på IMDb på i DFI's filmdatabase i SFDb Information med symbolet hentes fra Wikidata. [ redigér på Wikidata] Rumrejsen år 2001 (originaltitel 2001: A Space Odyssey) er en science fiction-film fra 1968 instrueret af Stanley Kubrick, der skrev manuskriptet i samarbejde med Arthur C. Clarke, forfatteren til den roman af samme navn, der blev udviklet samtidig med filmen. Filmen tematiserer menneskets udvikling og teknologi, kunstig intelligens og liv i rummet. Filmen er bemærkelsesværdig for den banebrydende anvendelse af special effects samt for det flertydige og provokerende filmsprog og lydspor.

Om bord er astronauterne Dave Bowman og Frank Poole, den talende supercomputer HAL 9000 samt tre videnskabsmænd, der ligger i kryogen dvale for at spare på ressourcerne. Flere scener viser astronauternes daglige rutiner om bord på rumskibet: De motionerer, spiser, ser tv, tager sol, spiller skak og tegner. I en samtale med Bowman, udtrykker HAL bekymring over missionen og forudser en forestående fejl i fartøjets kommunikation med jorden. Bowman bevæger sig ud af rumskibet i en EVA-kapsel for at reparere den defekte del, men ved manuelt eftersyn kan han ikke finde nogen fejl. HAL foreslår, at de genindsætter delen og derpå afventer, at den fejler, så de kan diagnosticere problemet. De to astronauter trækker sig tilbage i EVA-kapslen for at diskutere HALs usædvanlige adfærd og beslutter at frakoble ham. De er uvidende om, at HAL mundaflæser deres samtale. Poole bevæger sig nu uden for i EVA-kapslen for at reparere delen, mens Bowman kigger på inde fra rumskibet. HAL fjernstyrer kapslen, så Poole bliver dræbt, og man ser ham svæve livløs ud i rummet.

Den næste scene viser en rumfartøj, der lander på månebasen Clavius. Floyd holder et møde på månebasen med nogle videnskabs- eller embedsmænd, hvor han understreger vigtigheden af at holde den virkelige grund til de mistænkelige aktiviteter på Clavius hemmelig – at de har fundet en mystisk sort, rektangulær monolit på månen (kaldet Tycho Magnetic Anomaly 1, forkortet TMA-1). Floyd og to andre videnskabsmænd transporteres til det krater, hvor man har fundet monolitten, og på vej derhen diskuterer de monolittens beskaffenhed, og om den med fuldt overlæg er blevet anbragt der. Da de ankommer til krateret, nærmer de sig forsigtigt monolitten. De samles for at tage et gruppebillede, men afbrydes af en øredøvende, vedvarende og meget høj tone, der opfanges af deres radiomodtagere. "Jupiter Mission: Eighteen Months Later" [ redigér | redigér wikikode] Uden nogen forklaring springer filmen til næste sekvens, der foregår 18 måneder senere (i 2001) på rumskibet Discovery One, der er blevet sendt til planeten Jupiter.

Rumrejsen år 2001 relative

rumrejsen år 2001 relative rumrejsen år 2001 2001 rumrejsen år 2001 also sprach zarathustra
August 29, 2021, 5:41 am